Elsk dine ører – foredrag v. Sanne Karina Lindahl-Dunton fra Audika
“Elsk dine ører – pas godt på dem for de passer på dig”. Et foredrag om høresundhed.
Når dit syn begynder at blive dårligere, og du har svært ved at læse det med småt, får du højst sandsynligt lavet en synsprøve og anskaffer dig et par briller.
Men hvad med hørelsen? Den bliver i de fleste tilfælde også dårligere over tid, men måske knapt så tydeligt for én selv? Man tænker måske først, at folk mumler, at der er for meget larm i rummet eller man skruer en anelse højere op for lyden på fjernsynet.
Ifølge Sanne Karina Lindahl-Dunton bør man gå til høretest 1. gang årligt, når man er 55+.
Nedsat hørelse er ikke kun et problem for den enkelte, men også for os andre, som oplever besvær med kommunikation.
Et ubehandlet høretab svækker livskvaliteten og øger risikoen for demens.
Hør mere om høresansen og dens betydning for vores sundhed og livskvalitet. Efter foredraget får du mulighed for at få en gratis høretest.
